Når der arbejdes med maskiner og tekniske hjælpemidler, er begrebet sagkyndig centralt og samtidig et af de mest misforståede begreber i praksis.

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler defineres en sagkyndig person som en person, der har det nødvendige faglige kendskab og eventuel uddannelse til at kunne gennemføre den konkrete kontrol, det eftersyn, den afprøvning, beregning eller vurdering, der er tale om, og som samtidig har kendskab til, hvordan arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Definitionen indebærer, at sagkyndighed altid er knyttet til både opgaven, produktet og anvendelseskonteksten.

Sagkyndighed inden for maskinsikkerhed

Inden for maskinsikkerhed er sagkyndighed ofte påkrævet ved kontrol, eftersyn, afprøvning og vurdering af sikkerhedskritiske forhold. Dette ses eksempelvis ved kraner og løfteudstyr, hvor belastningsprøvning og eftersyn skal udføres af sagkyndige.

Her anvendes ofte specialiserede virksomheder med indgående produktkendskab, lang praktisk erfaring og dokumenteret viden om netop den pågældende maskintype og anvendelse.

Det er denne kombination af viden, erfaring og kontekstforståelse, der udgør sagkyndigheden.

Afgrænsning af sagkyndighed

Sagkyndighed er ikke generisk og kan ikke overføres ukritisk mellem fagområder.

En person, der er sagkyndig inden for eksempelvis kraner og løfteudstyr, er ikke automatisk sagkyndig inden for elinstallationer, pallereoler, bygningskonstruktioner eller maskinstyringer.

Tilsvarende kan sagkyndighed være tids- og kontekstafhængig. En person, der tidligere har været sagkyndig i én virksomhed, kan miste sin sagkyndige status ved skift til en anden virksomhed med andre produkter, anvendelser eller risici.

Selv om de grundlæggende principper kan være ens, kan det konkrete risikobillede være væsentligt anderledes.

Valg af sagkyndig i praksis

Valg af sagkyndig skal tage udgangspunkt i, hvad vurderingen vedrører.

Ved statiske beregninger og konstruktive forhold vil en ingeniør ofte være relevant. Ved vurdering af brug, slid, vedligehold, hændelser eller sikkerhed i drift er det ofte afgørende med dybt produkt- og anvendelseskendskab, typisk hos producenten eller en specialiseret rådgiver.

Der findes ikke én universel sagkyndig. Sagkyndighed skal altid vurderes i forhold til opgaven.

Forskel på sagkyndig og tredjepart

Der er en klar forskel mellem begreberne sagkyndig og tredjepart.

En tredjepart udfører kontrol eller prøvning for at verificere overensstemmelse med forudsætninger, standarder eller CE-mærkningsgrundlag, ofte efter fastlagte prøvningsprotokoller.

En sagkyndig foretager faglige vurderinger baseret på erfaring, viden og forståelse for det konkrete produkt og dets anvendelse.

En tredjepart kan råde over sagkyndige kompetencer, men det er ikke givet, at enhver tredjepart automatisk er sagkyndig i alle sammenhænge.

Dokumentation af sagkyndighed

Sagkyndighed bør altid kunne dokumenteres, før en opgave udføres. Sagkyndige erklæringer og rapporter anvendes ofte som grundlag for myndighedsafgørelser, forsikringssager og retslige vurderinger.

Det er derfor afgørende, at det fremgår klart, på hvilket fagligt grundlag vurderingen er foretaget, og hvilke kompetencer der ligger bag.