Begrebet sagkyndig anvendes ofte inden for maskinsikkerhed, tekniske hjælpemidler og arbejdsmiljø, men der er ofte usikkerhed om, hvad det egentlig betyder. En sagkyndig er ikke nødvendigvis en person med en bestemt titel eller certificering, men en person med den nødvendige faglige viden, praktiske erfaring og kompetence til at vurdere konkrete tekniske forhold.

Når der arbejdes med maskiner og tekniske hjælpemidler, er begrebet sagkyndig centralt og samtidig et af de mest misforståede begreber i praksis.

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler defineres en sagkyndig person som en person, der har den nødvendige faglige viden og erfaring til at gennemføre kontrol, eftersyn, afprøvning, beregning eller vurdering af det konkrete produkt og dets anvendelse.

Definitionen indebærer, at sagkyndighed altid er knyttet til både opgaven, produktet og anvendelseskonteksten.

Sagkyndighed inden for maskinsikkerhed

Inden for maskinsikkerhed stilles der ofte krav om, at vurderinger udføres af personer med den nødvendige tekniske indsigt og erfaring. Kravene afhænger af den konkrete opgave, maskintypen og de risici, der skal vurderes.

Inden for maskinsikkerhed er sagkyndighed ofte påkrævet ved kontrol, eftersyn, afprøvning og vurdering af sikkerhedskritiske forhold. Dette ses eksempelvis ved kraner og løfteudstyr, hvor belastningsprøvning og eftersyn skal udføres af sagkyndige.

Her anvendes ofte specialiserede virksomheder med indgående produktkendskab, lang praktisk erfaring og dokumenteret viden om netop den pågældende maskintype og anvendelse.

Det er derfor den samlede kombination af viden, erfaring og forståelse for den konkrete opgave, der afgør, om en person kan anses for sagkyndig.

Afgrænsning af sagkyndighed

Sagkyndighed kan ikke overføres automatisk mellem forskellige fagområder eller maskintyper. Kompetencer skal altid vurderes i forhold til den konkrete opgave og det tekniske område.

En person, der er sagkyndig inden for eksempelvis kraner og løfteudstyr, er ikke automatisk sagkyndig inden for elinstallationer, pallereoler, bygningskonstruktioner eller maskinstyringer.

Tilsvarende kan sagkyndighed være tids- og kontekstafhængig. En person, der tidligere har været sagkyndig i én virksomhed, kan miste sin sagkyndige status ved skift til en anden virksomhed med andre produkter, anvendelser eller risici.

Selv om de grundlæggende principper kan være ens, kan det konkrete risikobillede være væsentligt anderledes.

Valg af sagkyndig i praksis

Når en virksomhed skal vælge en sagkyndig, bør vurderingen tage udgangspunkt i opgavens karakter, de relevante risici og den nødvendige specialistviden. Formålet er at sikre, at vurderingerne bygger på dokumenteret erfaring og et indgående kendskab til det konkrete produkt eller den konkrete installation.

Valg af sagkyndig skal tage udgangspunkt i, hvad vurderingen vedrører.

Ved statiske beregninger og konstruktive forhold vil en ingeniør ofte være relevant. Ved vurdering af brug, slid, vedligehold, hændelser eller sikkerhed i drift er det ofte afgørende med dybt produkt- og anvendelseskendskab, typisk hos producenten eller en specialiseret rådgiver.

Der findes ikke én universel sagkyndig. Sagkyndighed skal altid vurderes i forhold til opgaven.

Forskel på sagkyndig og tredjepart

Begreberne sagkyndig og tredjepart anvendes ofte i samme sammenhæng, men de beskriver ikke nødvendigvis det samme. En tredjepart kan være uafhængig af producent og bruger, mens en sagkyndig vurderes på baggrund af sine faglige kompetencer i relation til den konkrete opgave.

En tredjepart udfører kontrol eller prøvning for at verificere overensstemmelse med forudsætninger, standarder eller CE-mærkningsgrundlag, ofte efter fastlagte prøvningsprotokoller.

En sagkyndig foretager faglige vurderinger baseret på erfaring, viden og forståelse for det konkrete produkt og dets anvendelse.

En tredjepart kan råde over sagkyndige kompetencer, men det er ikke givet, at enhver tredjepart automatisk er sagkyndig i alle sammenhænge.

Dokumentation af sagkyndighed

Ved vurderinger, eftersyn og tekniske kontroller er det vigtigt, at grundlaget for den faglige vurdering kan dokumenteres. Dokumentationen kan have stor betydning ved myndighedstilsyn, forsikringssager og tekniske undersøgelser.

Sagkyndighed bør altid kunne dokumenteres, før en opgave udføres. Sagkyndige erklæringer og rapporter anvendes ofte som grundlag for myndighedsafgørelser, forsikringssager og retslige vurderinger.

Det er derfor afgørende, at det fremgår klart, på hvilket fagligt grundlag vurderingen er foretaget, og hvilke kompetencer der ligger bag.

Har du spørgsmål om sagkyndighed?

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en opgave kræver en sagkyndig, og hvilke kompetencer der er nødvendige. Kravene afhænger blandt andet af maskintype, anvendelse, risikoniveau og den konkrete vurdering, der skal udføres.

Er du i tvivl om, hvornår en sagkyndig skal inddrages, eller ønsker du sparring om maskinsikkerhed, risikovurdering eller tekniske vurderinger, står G3 klar til at hjælpe.