CE-mærkning – Betydning
Hvad betyder CE-Mærkning?
CE-mærkning er et lovkrav i henhold til EU-direktiver og forordninger og dokumenterer, at et produkt opfylder de grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav, der gælder for markedsføring og ibrugtagning i EU. CE-mærkning kan gennemføres relativt enkelt, når harmoniserede standarder anvendes korrekt, men forudsætter altid en fyldestgørende og sammenhængende teknisk dokumentation.
Den, der bringer et produkt i omsætning eller tager det i brug i EU, har ansvaret for, at produktet er sikkert og i overensstemmelse med gældende krav. Dette ansvar dokumenteres gennem CE-mærkningen.
Hvem har ansvaret
Hvis du importerer, fremstiller, sammenbygger, væsentligt ombygger eller stiller en maskine eller et produkt til rådighed for andre, har du pligt til at sikre korrekt og lovlig CE-mærkning. CE-mærkning kan udføres internt, forudsat at der er indgående kendskab til relevante direktiver og forordninger, forståelse for produktets opbygning samt styr på risikovurdering og dokumentation.
CE-mærkning er ikke et kvalitetsstempel
CE-mærkning er hverken en myndighedsgodkendelse, en certificering eller en garanti for høj kvalitet. CE-mærket er producentens egen juridiske erklæring om, at produktet opfylder gældende lovgivning.
CE-mærkning og maskinsikkerhed
CE-mærkning og maskinsikkerhed hænger tæt sammen. Når en maskine er installeret og taget i brug, er det ejerens ansvar, at maskinen anvendes sikkert, uanset om den tidligere er CE-mærket. I praksis ses ofte CE-mærkede maskiner, som ikke opfylder minimumskravene i maskinlovgivningen, hvilket stiller store krav til indkøbere, projektledere og teknisk ledelse. Når maskinen først er idriftsat, er ansvarsplacering over for producenten ofte vanskelig.
Derfor anbefales det, at der gennemføres FAT og SAT med deltagelse af faglige specialister, så fejl og mangler identificeres og håndteres før levering og installation.
G3 og CE-mærkning
Har du fremstillet, importeret eller ombygget et produkt, og er der tvivl om risikovurdering, dokumentation eller lovlig CE-mærkning, bistår G3 med CE-mærkning, validering og test, gennemgang og kontrol af dokumentation samt uvildig faglig efterprøvning.
CE-mærkning af kunst
Kunstværker kan være omfattet af krav om CE-mærkning, hvis personer kan gå på, opholde sig under eller på anden måde interagere med værket, eller hvis der tilføres energi. Kravene afhænger af konstruktion, anvendelse og risici. G3 rådgiver om krav til sikkerhed, vurdering og dokumentation, så kunstværker kan anvendes uden risiko for personskade.mentation.

Hvad skal der til for at kunne Ce-mærke
For at kunne CE-mærke et produkt skal der foreligge et klart juridisk og teknisk grundlag. Dette omfatter identifikation af relevante EU-direktiver og forordninger, en dokumenteret risikovurdering, anvendelse eller fravalg af harmoniserede standarder samt teknisk dokumentation, der viser, hvordan kravene er opfyldt. Derudover skal der udarbejdes en overensstemmelseserklæring, og produktet skal være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de identificerede krav. Manglende dokumentation eller uafklarede risici udelukker lovlig CE-mærkning.
Faglig dialog
CE-mærkning kræver ofte en konkret vurdering baseret på maskine, anvendelse og målgruppe.
Hvornår bør G3 inddrages
G3 bistår som faglig rådgiver og sikrer, at CE-mærkningen er korrekt,
dokumenteret og myndighedsegnet.
Ansvar
Den, der underskriver overensstemmelseserklæringen, påtager sig det juridiske ansvar for, at produktet opfylder gældende EU-krav. Ansvaret omfatter korrekt risikovurdering, dokumentation og anvendelse af relevante direktiver og standarder.
