Maskinsikkerhed
Maskinsikkerhed i praksis
Maskinsikkerhed i praksis omfatter alle tekniske apparater, der er omfattet af Maskindirektivet 2006/42/EF og fremadrettet Maskinforordningen (EU) 2023/1230.
Det indebærer, at maskiner skal være sikre at installere, betjene, servicere og bortskaffe gennem hele deres livscyklus.
Begrebet maskinsikkerhed dækker en lang række tekniske, organisatoriske og menneskelige forhold. På denne side kan du læse nærmere om de centrale aspekter, som indgår i vurderingen af, om en maskine reelt opfylder lovgivningens krav.
I praksis afsløres mangler i maskinsikkerheden ofte gennem udsagn som:
“Der skal man ikke lige stå.”
“Den låge skal helst være monteret, inden vi kører.”
Sådanne udsagn indikerer, at sikkerheden i høj grad er baseret på adfærd, erfaring eller interne aftaler frem for tekniske og dokumenterede løsninger. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Maskinsikkerhed i praksis handler derfor om at erstatte uformelle regler og rutiner med teknisk sikring og dokumentation, der kan stå på mål over for både myndighedskrav og ansvarsplacering.

Uddybning af udvalgte emner om maskinsikkerhed
Faglig dialog
Dialogen kan bruges til at vurdere, om sikkerheden er baseret på teknik eller adfærd.
Hvornår bør G3 inddrages
Når der er tvivl om, hvorvidt en maskine reelt opfylder gældende sikkerhedskrav – teknisk og dokumenteret.
Ansvar
Producenten eller den ansvarlige har ansvar for:
- At CE-mærkningen er baseret på korrekt og fyldestgørende risikovurdering
- At der udarbejdes og vedligeholdes teknisk dokumentation for sikkerhedskrav
- At væsentlige ændringer af maskiner vurderes korrekt
- At den tekniske dokumentation er fuldstændig og tilgængelig
- At der udarbejdes og underskrives en gyldig EU-overensstemmelseserklæring
Disse forhold kan have væsentlige juridiske og driftsmæssige konsekvenser.
